En del af Odsherred Kommune
Omsorgstandpleje

OBS Vigtig information i forbindelse med Covid-19. Har du nedsat førlighed eller omfattende fysisk eller psykisk handicap? Kan du ikke bruge den almindelige tandpleje? Så kan du komme med i ordningen om omsorgstandpleje.

OBS omkring behandling m.v. i forbindelse med Covid-19

På baggrund af Regeringens/Sundhedsstyrelsens seneste instruks om at lukke offentlige og private tandplejer ned i et væsentligt omfang i de næste 3 måneder, så har vores eksterne leverandør HjemmeTandplejen meddelt, at omsorgstandplejen på nuværende tidspunkt fungere således:

De regelmæssige undersøgelser og forebyggende behandlinger udskydes og HjemmeTandplejen udfører i den næste periode kun nødbehandlinger, samt giver råd og vejledning over telefonen.

Kontakt til HjemmeTandplejen:
Man kan ringe for råd og vejledning eller for at meddele behov for nødbehandling.
Mandag til fredag (også i ferier og på helligdage) på telefon 70 275 285, og i den kommende tid er telefonerne åbne hver dag fra kl. 8-15.

HjemmeTandplejen fortsætter således med både at stå klar med et nødberedskab, der kan afhjælpe jeres borgere med akutte situationer, men også med over telefonen at være behjælpelig med vejledning til plejepersonalet i god og sund hjemme-mundpleje, så vi på den måde er med til sikre os, at borgerne kan komme igennem denne tid på bedst mulig måde.

Ny-visitering af borgere:
Nye borgere kan i perioden fortsat visiteres ind i Omsorgstandplejen – men vil få samme service, som øvrige borgere – altså ingen regelmæssige undersøgelser – KUN nødbehandlinger, samt rådgivning og vejledning over telefonen.

Hidtidig procedure

Når du er visiteret til omsorgstandplejen, vil tandlægen besøge dig regelmæssigt og undersøge mundhule, proteser og tænder. Har du behov for behandling, medbringer tandlægen en tandklinik. Det betyder, at tandlægen klarer næsten alt dit tandlægearbejde i dit eget hjem.

Egenbetaling på ordningen

Du skal betale et årligt beløb for være med i ordningen. Det koster 540 kr. i 2020. Beløbet bliver reguleret hvert år. du vil blive opkrævet for egenbetalingen i februar måned eller ved tilmelding. 

Søg omsorgstandpleje

Du søger ved at udfylde skemaet i den gule selvbetjeningsboks. 

Kontakt: Administrationen i Omsorg og Sundhed, 59 66 66 66.